Næse mod Næse…
Skrevet
af Tine
Så er vi virkelig blevet en del af Spectrum Care
familien...
Mandag d. 4-2 var den første dag vi skulle møde op
til introduktionskursus på Spectrum Cares hovedkontor. Der blev afholdt en velkomst
ceremoni for alle os nye, på rigtig Maori manér.
To maori kvinder fortalte os hvordan velkomst
ceremonien ville foregå. Vi skulle tage sko og evt. hovedbeklædning af. Så
skulle de bruge en frivillig mand og kvinde. Helt ærligt, så forstod jeg ikke
hvad de sagde, for det var lidt et mix af engelsk og maori. Men jeg tænkte,
hvor intet vover, intet vinder. Så jeg meldte mig som frivillig. Vi fik nu at
vide, at vi (alle nye ansatte hos Spectrum Care) var en maori stamme, og vi
skulle møde en anden maori stamme (nuværende ansatte, leder og brugere).
Det er maori tradition at mændene beskytter deres
kvinder, så kvinderne skulle stille sig forrest for enden af gangen, hvor
mændene så skulle stille sig bag ved os, hvis der skulle komme farer bagfra.
Det viste sig så, at det jeg havde meldt mig til, var noget værre noget… Jeg
skulle synge/råbe et langt og svært ord på maori tre gange, mens vi skulle gå
ned af gangen, for at komme ind i et rum hvor den anden maori stamme ventede.
Jeg blev stammens talskvinde! Jeg kunne ikke rigtig udtale ordet og var lidt
pinligt berørt over det, men maori kvinden hjalp mig.
Da vi nåede frem til døren, skulle kvinderne gå til
siden, så mændene kunne se hvilke farer der truede derinde. Inde i rummet satte
mændene sig på den forreste række stole og kvinderne på de bagerste. Det samme
havde den anden stamme gjort i den anden ende af rummet. Den anden stamme rejste
sig og sang en sang på maori. Det virkede meget intenst og de sang højt og
stolt. Herefter sagde talsmanden for den anden stamme en masse på maori og de
sang igen. De fortsatte med at holde taler, noget af det blev sagt på engelsk,
så vi kunne forstå lidt af det. De snakkede om fællesskab og om hvilken
familien man ville komme ind i, når man tilsluttede sig Spectrum Care. Lederen
og en borger var blandt talerne. Herefter sang vi en fælles maori sang, som vi
kort forinden havde øvet.
Nu kommer så det vilde... For på Maori, viser man respekt
og værdsættelse af hinanden på en helt bestemt måde. Ikke ved at give hånd
eller et kram. Nej nej, man skal hilse på personen ved at ens næser møder hinanden.
Så vi måtte stikke næsen frem og hilse på omkring 25 fremmede mennesker. Se dét
var grænseoverskridende og noget jeg aldrig havde forestillet mig, at man
gjorde i New Zealand. Her fik vi vist et lille kulturchok…
Men det gav en god stemning, vi grinende meget og
gav på en måde allerede et fællesskab de to stammer imellem. Fra da af blev vi
betragtet som en del af den anden stamme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar